Lækker og klassisk sort te

Når det kommer til mit valg af te, så foretrækker jeg en helt klassisk sort te. Smagen og farven er for mig indbegrebet af te, og det er den første type af te, jeg faldt for. Den slags giver nogle minder. Mange gode af slagsen, og derfor er det den varme drik, som jeg altid søger tilbage til, når jeg skal nyde noget godt.

Kvaliteten skal være i top

Te kommer som så meget andet i mange smagsvarianter og kvaliteter. Jeg foretrækker min te i en god kvalitet, for det smager nu engang bedre. Både duften og farven følger så også med, og det giver en helhedsoplevelse, jeg ikke vil være foruden, hvad end det er en enkelt kop om morgenen eller en hel kande til mig selv og mine gæster.

Jeg kan også godt lide at prøve forskellige former for sort te, for der er stor forskel på, hvor i verden en te er dyrket. Ligesom der er forskel på kaffe, så er der det også på te. Det er et spørgsmål om alt fra klimaet, hvor varmt der er, og hvordan jordbunden er, der hvor tebuskene gror.

På nettet kan jeg finde så mange forskellige typer af sort te, og her kan jeg få udvidet min horisont, når det kommer til smage. For mig er der te, der passer til forskellige årstider, og det er det, jeg handler efter.

Verden rundt efter den gode smag

Til at starte med var jeg mest til klassisk sort te fra de fjerneste egne af verden, men der produceres så meget god te i et bælte, der strækker sig fra det østlige Afrika til Japan. Alle med deres egne kendetegn, og lige pludselig er det svært at vælge en favorit blandt så mange kandidater.

Jeg følger mit hjerte hver gang, og jeg er endnu ikke blevet skuffet over dem, jeg har købt.